På baaden samlet kr. 117,85 til 4 børn som ikke fik følge sin moder iland i N.Y. og blev sendt tilbage igjen.


Forrige kapittel - Liste over kapitler - List of chapters in English - Neste kapittel
* For disclaimer, please see end of text.

«UTVANDRINGSHISTORIE FRA NORDMØRE - Stangvik og Surnadal prestegjeld»

BREV SKREVET TIL RASMUS WICHBERG FRA ARNT RØV

Gilchrist, Minn. April 8de 1898.

Gode Wen!

Da jeg er fremkommen til bestemmelsesstedet maa jeg da tilsende Eder nogle linjer! Og først fortæle lit om reisen over Havet. Vi forlader Liverpool Lørdag l9de om kvelden, og er det omtrent tre hundrede mællemdekkspassagerer, søndag morgen tidlig er vi fremme i Kvingston, Irland, og her faar vi omtrent femti nye Emigranter, søndag godt veir, men mandag begynder det at blaase en lystig søndenvind og størsteparten af pasagererne bliver søsyge, søndenvinden vedvarer tre døgn intil Torsdag, da gaar den over på norden. Torsdag var værste af alle dage, onsdag blev en pige fra Irland vanvittig, og Torsdag brægte en af matrosene armen, paa hvilken maade det forangik ved jeg ikke, da passagererne holdes mest mulig uvidende om saadant for at undgaae panik. Jeg var ikke det mindste søsyg paa hele turen over Atlanterhavet, men Ida var meget daarlig hele tiden, saa jeg maatte passe hende. Lørdag 26de om kvelden er vi fremme i New York, men faar ikke gaa iland før Søndag, og da bliver alle ført ind i et stort rum, hvor Toldbetjenterne undersøger alle sager, senere bliver vi ført ind paa en Dampslup som skal drage os frem til Kastelgaarden! Inde på Dampslupen bliver Emigranterne sat paa forskjellige baaser alt efter som bogstaverne lyder paa Doktorattesten, der er inndelt i alfabetisk stil! Jeg havde bogstaven G på min attest, baaserne er adskilt med taug, naar vi fremkommer til Kastelgaarden er det mangt rart at gjennemgaa, her maa man først passere en Cirka syv afdelinger med Paaliti, før man viser sine bileter, her bliver man spurt om forskelige ting, forxempel om du er gammel, om du er gift, om du har mange penger o.s.v. tilslut kommer man frem til en Præst, hvor man bliver foræret en hel masse religiøse skrifter, deriblandt en liden Bibel. Jeg kan ikke fortælle mere om opholdet i New York for denne gang, men kanske senere. Kl. 4 om eftermiddagen bliver vi ført bort ifra Kastelgaarden og frem til Banegaarden, og afreiser vi kort efter paa Pensylvaniabanen kl. 8. 29de er vi fremme i Chicago og bliver liggende her helt til 10 1/2 samme aften. Her var jeg ude i gaderne hele dagen, kl. I eftermiddag 30te er vi fremme i St. Paul og maa opholde os her til 7 aften! Men sætter vi kursen for Bensom, altsaa siste stopested, og hid ankommer vi midnat 12, men altsaa nat mellem 30 Og 31 april. Her maa jeg tilbage i kupeen nylig, før jeg er fremme kommer jeg i samtale med en mand som opholder sig i Bensom, han hedder Janson og er født av Norske forældre. Vedkommende Mand viste mig frem til et Hotel, og andre dagen gik jeg du for at se om jeg traf nogen som kunde tale Norsk, og jeg traf snart en saadan en maskinhandler som hedder Lagesen! Og han tilbød frit ophold saa længe jeg vilde, jeg følte mig næsten rørt ved en saadan modtagelse af en mand jeg ikke før havde seet eller kjente noget til! Gad vite om nogen i Surendal gjorde det samme som Lagesen, det jeg neppe tror, senere paa dagen træffer jeg Lars Holten og William Hals, og forlader snart Bensom, jeg kan ikke opholde med dette længere da jeg skal sende brevet med leilighed til Paasthuset idag, For nogle dager siden sente jeg et brev til E. Drøpping, han kan faa tage min kuffert om han vil 15 kr. vil jeg have for den, og da tager Du pengerne og kjøber mig en god Barberkniv en taalekniv, og spørg din Fader om han vil forsyne den med skaft! Barbersæbe for 40 øre af bedste sort og en barberkost, samt vil jeg faa dig til at sende min graae vadmelsbukse, da jeg har brug for den til vinteren, disse ting faar du sende med Ole Holten som skal reise på Lars Bævres bilet, det er mange plager, men skal jeg ærstatte dig naar jeg bliver rig, vis ikke Einar kjøber kufferten saa vil jeg faa dig til at legge ud pengerne for disse sager, jeg skal sende dem til dig saasnart jeg har erholt sagerne, jeg har ennu to femkroner i Norske penge. Lev vel alle, hils alle i huset, gjort i all hast.

Arnt Røv

Esther Nilsen har skrevet av brevet.

 

JOHAN LARSON TORSLET, STANGVIK:

Min reise til Amerika
Jeg reiste i fra Stangvik den 7. September 1904 om morgenen og kom til Kristiansund om aftenen, og da havde jeg det svert travelt med at aarne med billeten, men det gik noksaa bra.

Da vi var ferdig med bileterne og havde ornet vort reisetøi, saa havde min søster faaet i Logi til os for natten thi vi skulde ligge en nat der, thi damppen som vi skulde gaa med skulde ikke gaa før Torsdagsmorgenen. Vi var nemlig tre styker i fra Stangvik som var i følge. Det var min broder Hans, og en god kammerat ved navn Albert Olson som skulde til Amerika og saa var det to af mine søstre, men dem var bare med til Kristiansund og skulde reise jem igjen om Fredagen. Jeg og mine to søstre havde logi hos Hanaseth, men de to andre havde logi en steds op i Vaagen. Saa vi var ikke i lag medens natten forsvant; men saa oprandt torsdags morgen med fint veir og da mødtes vi alle igjen paa Aalmeningen, og der var der og nogle kjente jenter i fra Tingvold som maate op for at byde farvel med os.

Da klokken var 8 ½ gik vi om bor i Salmo, vi tog da en rørende afsked med vore kjendinger. Klokken 9 afgik Salmo ifra Kristiansund og sørover og vi havde findt veir indtil vi kom nesten til Aalesund, men da fik en regnbyge og den varede indtil vi var komne et godt stykke ud paa Norsøen. Vi kom nemlig til Aalesund klokken 5 og saa gik vi diregte der ifra og til Hul, og didt kom vi Lørdags aften.

Paa turen over Norsøen havde vi nogen lunde bra veir og der hente ikke noget som kan være nevneverdigt. Hvad som angaar sjøsygen saa kan jeg beret at den var nesten mandjam og iser første morgenen, thi det var noksaa stor sjø i om natten og saa blev det usundt i rommet thi det var mange som fik opkast. Jeg var heller ikke rigti fri og lige dårit var det med mine to reisekammerater, men det var verre med de flest af dem som var i det rummet forudt og atter udt var det ikke det minste bedre thi der var en del kvinder som jeg tror laag hele tiden i fra Aalesund og intil at vi kom til Huul. I Huul motte vi ligge ombord til Mandagsmorgenen, men der var mange som ikke havde nogen lyst der til, men saa gik det dog.

Vi var til en Norsk sømans kirke og der var der nok saa god prediken at faa høre, det var nemlig en svens prest som talede.

Vi reiste fra Hull Mondags morgen og kom til Liverpool klokken fire, og der blev indkvarteret paa et hotel og der blev vi ligende til om fredagen og der var det meget rart bode at se og høre. Der var dans ver aften og mange andre ting som jeg ikke skal nevne.

Vi reiste i fra Liverpol fredag 16de og da var der et stort virvar for der var mange som skulde afsted og vi skulde kjøre ifra Hotelet og ned paa kaijen og da vogning kom ned paa kaijen fik vi den ære at se verdens største damper som heder Baltik som da kom og lagde ind til kaien. Men det er ogsaa en svær bygning, han er 750 fodt lang og har en dregtig hed af 24 tusind tons.

Vi gig om bord i en liden Damper som førte os ombor i Seltik; thi det var med ham vi skulde gaa ifra Liverpol og til Nev York.

Det er heller ingen liden baad, han er nemlig 600 fod lang og har en dregtighed af 21 tusind tons. Vi gik i fra Liverpol om aftenen og kom til Kvinston lørdags morgen og saa blev vi ligende der en tre fire timer før vi gik videre thi det var nok saa mange Irlendinger som skulde være med over havet og da blev det en broget forsamling om bord thi der var folk af vert et land i Auropa og der var mange tunge maal.

Saa gik vi derifra og udover det vilde hav og vi havde da 3.300 Pasagere og 892 man besætning. Vi havde det fineste veir af verden over hele Atlanter havet, men det var dog mange som var sjøsyg aligevel og der var dans ver eftermidag.

Der hente dog en ulyke samme vor lindt veir vi havde. Det gik nemlig en mand over bord. Det var en af besetningen. Han skulde nemlig hente en Lantærne og tapte balansen og gik over bord og dem sag at han laag og svømte en stund men det blev dog for længe for ham inden dem fik stanse dampen og fik ud en af livbaaterne, thi da var det intet at se efter ham. Jeg fik ikke høre hvor han var ifra men jeg fik høre at det var en gift man; thi det var nemlig Kollekt om bor en aften senere og det skulde vere til intækt til hans efterlatte.

Vi kom intil Nev York Lørdags aften den 25 og saa laag vi om bord til søndags morgen og da gik vi i land og da var der en satans leven thi da var det om aa gjøre at finde sine kufetter og at avlevere dem intil tolbetjenterne kom men det var ikke nøie med hvad man havde i dem.

Da vi var ferdig der saa blev haft ombord paa en pramme og saa blev vi ført over til Kastigarden og der blev det ogsaa noget virvar men det gik jo nok saa bra alligevel saa da klokken var 6 var vi ferdige og da var vi skilt ad er som vi skulde reise. Vi blev da skilt i fra vor kammerat; thi han skulde reise længer i vest end vi og kunde saaledes ikke faa være i følge længere.

Vi tog da en rørende afsked med vore reise kammerater og da klokken var 9 kjørte vi i fra Nev Vork og da gik det meget hurtigt indtil klokken 12 men da stansede vi og gik af og ind paa en stadsion men hvad den kaldes det ved jeg ikke, ogsaa blev vi liggende der til klokken 2 og da kjørte vi men det gik ikke saa fordt nu som det jorde før, og da klokken var 5 om morgenen stansede vi og gik af og ind paa en stadsione og der var vi en times tid ogsaa gik vi om bord i en jærnbanevong og der sad vi til klokken 9 og da blev vi haft paa en anden vong og da klokken var 10 kjørte vi videre men det gik meget smaat og vi stansede nesten for ver gaard og der var bare skov og ødemarker som vi kjørte igjennem og da klokken var 5 mondags eftermidag kom vi til en stasion og der gik vi af og der blev vi liggen intil klokken 4 om aftenen og da gik vi paa et tog og med det kjørte vi til klokken var 11 og da blev vi over paa et andet tog og der trefte vi flere af vore reisefæle som var i følge med os over havet.

Det var i ser Finner og en del Svensker og saa kjørte vi vider men det var intet som hente her efter som kan være nevneverdig Vi kom til Manistique og her gik vi af og traf vor broder og vor gamle kammerat Jakob Haugen og dem havde ornet logi til os og vi gik da did og vi gik til sengs nesten med det samme thi klokken var 9 da vi var fremme og det var Tirsdags aften den 27. Seftember, 1904.

Skrevet af mig
Johan Larsen Torslet
Stangvik

Forfatteren har spedd på en del komma og punktum i første del av fortellingen, men Johan skriver så ”sjarmangt”, at mot slutten har kopisten latt ham løpe uten tegnsetting. Om Castle Garden er blitt ”Kastigarden” rent tilfeldig vet vi ikke, men det faller sammen med opplevelsen av å bli kastet opp i saugarden - som flere har nevnt de hadde opplevelsen av å bli.

Johan skrev en del egne dikt, og skrev av andres. Under ”Den dag kjem aldri”: ”Skrevet den 16/11 1905 af Johan Larson, Minneapolis. Minnesota.” Da har han forlatt Michigan.

Johan ble snekker. Han datt ned og slo seg fordervet.

Han ble gift i Amerika med Nikoline f. Melling fra Røsmoen. F. 1891. Barn: Rudolf Leonard/Martin/Norma.

Kilde: Borghild Torslett.

 

MIKKEL G. SANDE f. 1863 I BORTISTUA SANDE

I julen 1889 blev jeg gift med Ingeborg J. Tørseth (Slagvollbakken). Bryllupet var her på Sande. Vi blev viet på Rindal av sogneprest Daae.

Min kone bodde hjemme en to-tre år. Der blev mine barn Ingeborg og John født. Senere flyttet hun hit.

Da det blev opprettet meieri på Sande i 1892 blev jeg ansatt som meierist der og hadde den jobb i ca. 3 år for Kr. 1,30 pr. dag. Imens flyttet jeg med familien til Sandholten, som blev ledig etter Sverke Olsen Sande (fra Bortistua). Jeg kjøpte den plassen av far samt en del tillegsjord. Husene på plassen var solgt til Steinhaugen så jeg måtte bygge nye hus. Det vil si jeg kjøpte noen husmanshus på Nytrøen under Ræen i Romundstadbygden. Senere satte jeg opp nytt steinfjøs. Til låven blev det brukt en del av det gamle tømmeret som var igjen av gammelfjøset på Sandholten. Da jeg hadde drevet på Sandholten i ca. 4 år, var familien så stor og utsiktene så små at jeg forstod at det ikke ville bli noen fremtid å bli der. Desuten var min bror Sverke reist til Amerika og han rådet meg til å komme over for å tjene litt penger der.

*

Hit er det kjøpmann Anders L. Moen som skriver intervju med Mikkel. Det som nå kommer er dagboken Mikkel skrev fram og tilbake på reisen til Amerika – avskrevet for hånd av Anders L. Moen og utlånt til forfatteren av sønnen Per Sæther Moen.

*

1906
Jeg reiste hjemmefra onsdag 19de sept, kom til Kr. sund samme dag, gjorde en del indkjøb der og ordnede med mine papirer både hos agenten og politiet, det gik udmærket. 20de morgen kl. 8 ¾ gik jeg fra kaien i Kristiansund hvor en masse folk var samlet og vifted efter os da vi gikk ud. Hustadviken var lidt urolig. Kom til Aalesund kl. næsten 2 og gikk derfra kl. lidt over 4 efterm. Stat passeredes kl. 8. Kom til Bergen klokken 5 ½ morgenen den 21 de, jeg gik op i byen og beså den, gik op i parken og hørte på musikken, gik saa til Bergens museum hvor jeg fikk se alleslags dyr og fugle og fisk - .

Gik fra Bergen kl. 7 efterm. Kom til Stavanger kl. 3 morgen 22de laag der 3 timer for siden at sette ud på Nordsjøen. Nu skal jeg fortælle lidt om livet ombord på Vilsonbaaden. Der er anbragt to senger over hinanden på mellemdækket. 4 mand i hver seng. Frokost, kaffe og smørrebrød med kjød paa, til middag har der endnu været kjødsupe med kjød, gryn, poteter og grønt i, ikke brød til. Til aftens thevand og smørrebrød - kjødet er nesten uden salt, men vi faar bordsalt saa vi faar salte efter behag. Al maden smager godt og jeg har spist med appetit hvert maaltid. Nu er kl. 11 og vi er et godt stykke ude paa Nordsjøen. Jeg sidder nu alene ved bordet paa mellemdekket og skriver, thi alle er på øverste dæk, enten ser paa eller danser. Der er 3 svenske spillemænd med, 1 paa fiolin, 1 paa akordium og han er den bedste af den slags jeg har hørt, hans trækspil koster bare 90 kroner.

23de kl. 12 ankred vi paa havnen i Hull. Kl. 6 ½ lagde vi inn til kaien, men vi skal ligge ombord inat.

24de gik af Salmo kl. 6. Kl 8 ½ fik skys til jernbanestationen, hvor vi spiste frokost, og saa i vei for at faa jernbanebilet til Liverpool. Kjørte afsted kl. 9 ¼ f.m. Kom til emigranthotellet i Liverpool kl. 2 ¾ ef.m. og vi fik straks midag som bestod af kjødsuppe, kjød med sous til og hvedebrød, til kveldsmad the og smørrebrød.

25de Frokost kl. 8 ½, kaffe, en røget sild og smærrebrød, saa gik vi ned til havnen for at se Republik, den laa langt ude paa havnen saa vi ikke kunde komme til den. Da vi skulde gaa tilbage kom vi paa vilspor, vi skrev op navnet paa hotellet og viste en konstabel det, han viste os veien. Kl. 1 fik vi middag, suppe, fersk fisk, sause, poteter og hvedebrød, siden gik vi atter ud, gik paa et vekselkontor hvor jeg vekslet 40 kroner i amerikanske penger. Aftensmad kl. 5 ½ saa gik vi og saa et vokskabinet og nu skal vi gaa i svensk kirke for at høre prækenen.

Vi var en masse emigranter som gik i kirke, præsten talte svensk, men jeg forstod ham godt.

26de frokost som igaar undtagen kokt pølse istedenfor sild, middag kjød istedenfor fisk. Fire stykker af os gik til Liverpool museum der fik vi se alle verdens ting baade dyr, fugler og fisk af alle sorter, levende krokodiller og kobbe i sjøvand. Her paa hotellet er et underlig slurv, der er alleslags nationer, norske, svenske, kvæner, italienere og gud ved hvad de kalles alle, der er en masse med smaa børn, saa dem har sine hænder fulde som skal passe disse.

27de Idag som forige dag. Kl. 11 doktorundersøkelse, det gik godt. 15 stykker blev kaldt tilbage af dem skulde til Ny York, dem kom hid og jeg tror dem faar gaa med Republik til Boston.

28de Hotelværten kom kl. 5 ½ og vækket os, vi klædte os paa og gik ned i et værelse for at modtage vore billetter, jeg fik ogsa jernbanebilet helt til Dullut. Kl. 9 kjørte vi ned til kaien, gik ombord i Republik kl. 11, passerte en doktor som saa paa vore øine, viste frem biletten, atter en doktor som følte på pulsen, leverte saa billeten og fik en kontrakt stemplet. Kl. 5 gik Republik fra kaien. Første aften ombord var det endel af os som ikke fik kveldsmat fordi vi ikke forstod signalet og mødte op kl. 6.

Lørdag 29de frokost lidt over otte kaffe, smørbrød, appsinmarmelade den likte ikke jeg, havde spist gik op paa dæk og var der. Kl. 9 kom vi til Kvinsted Irland der kom en masse folk ombord, der lagde ogsaa til skibet endel smaabaader med handelsfolk i, dem satte taug omkring kvinderne og heiste dem opover skibssiden, jeg tror omtrent 20 m høit, og siden sprang dem omkring på dækket solgte alle slag til en uhyre høi pris. Kl. 12 midag suppe, kjød, hvedebrød, sviskersuppe med risengryn i. Spisesalen er ikke bare et lidet kammers, der kan sidde og spise 200 mand ad gangen, men de maa tro der er et underligt surr nar saa mange nationer er stuvet sammen og taler sit eget tungemaal. Idag maa jeg sige det har været en lystreise, stod op spiste frokost, spaserte saa paa dæk, spiste saa middag, hvilte middag 2 timer, spaserte eller sad paa dækket efter behag til vi fik aftensmad som bestod af te smørrebrød og kjød til, saa op paa dækket for at spadsere eller sidde i det deilige veir med solskin om dagen og måneskin om aftenen.

Min køiekamerat er en mand fra Bjørnør, vi har et værelse med hver sin seng med rene tepper i. En Trondhjemmer, som jeg havde til sengekammerat på hotellet i Liverpol og en fra Kristiania og en svensk som laag i samme værelse paa hotellet, har køje ved siden af os, dem har ogsaa en Japaneser sammen med sig så dem er fire i dette værelse. Nu er det lidt sjøgang saa skibet gynger lidt. Kl. er nu halv tolv og jeg vil lægge mig til at sove flere hundrede mile ude i Atlanterhavet. God nat –

Søndag 30te Da jeg kom opp på dekket, så jeg et skib sam stævnet mot Englands kyst; men det var ikke længe synligt. Idag er det nogle smaafugle som følger skibet, dem ligner den lille Stenskidt, sam er hjemme hos oss - frokost the smørrebrød et kogt æg, en røgesild. Det begynder nu at blive uroligere veir - en og anden regnskur med lidt vind, der er mange sam er sjøsyge. Jeg har ikke formærket sjøsygen endnu; men jeg begyndte at blive forkjølet da jeg var i England og nu er jeg ligedan som I var da jeg reiste hjemmefra. Jeg har lidt hovedpine, lidt hæs og en forfærdelig snue. Nu er kl. 4 ½ fm og vi er 400 mil ude i Atlanterhavet. Kl. 7 paserte vi atter en stor damper som kom fra Amerika. Jeg drømte i gaar nat om eder mine kjære, jeg drømte om at Lars Bortistuen var ustyrlig og sint. Likeledes da jeg hvilte middag idag drømte jeg om eder, så jeg venter at få høre et eller andet om eder fra denne tid. Jeg vil nu lægge mig, thi klokken er halv elleve og jeg vil bede Gud bevare mig og alle mine kjære derhjemme – god nat –

Mandag 1te oktober. Dagen begyndte med lidt taage og noget sur og kald vind, men som det led fremover dagen blev det mere oplyst og klart veir og vinden stilned af. Frokost kl. 8 som vanligt. Middag kl. 12 intet at bemerke derved, nu er vi 398 mil længere ude end igaar. Da jeg og min kammerat Martin Isak Bjørnør laag og vilte efter middag fik vi høre en forunderlig larm, alle mandspersoner paa 3die plass blev jaget ned paa en griseplass paa mellemdækket forud, ved siden af vaart køierom. Det var underligt at høre saa mange tungemaal; jeg ved intet at sammenligne det med, så jeg kan gjøre det forstaaeligt for eder, saa i kunde forstaa det. Nu foregaar vaksination med kvinderne bagud på skibet. Kl. 9 kom doktoren ned til os, det foregik saaledes, han sad ved et bord, hvorpaa han havde flere naaler stukket i korktopper liggende. Naar han havde brukt en naal paa en mand, så kastet han den paa bordet, og en mand tog nålen tørket af den og brænte den over en spritlampe føren han brugte den igjen. Vi gik en af gangen om doktoren med et opbrættet ærme og han gjorde nogle snit og priklet lidt med naalen et sted paa armen saa var det at gaa videre forbi en mand som stemplet et kort vi havde som skulde bevise at vi var vaksinert, dette kort skal vi levere til den Amerikanske stat, naar vi kommer der over. Kl. 6 spiste vi aftensmad omtrent som før, saa gik jeg op paa agterdækket for at se hvordan ungdommen mored sig, de danset et sted paa engelsk, et andet sted på finsk, et tredie sted skandinavisk, paa et sted var der leg og andet sted havde nogle samlet sig og sang alle slags viser og varietetsange, saa for disse falder tiden vist ikke lang, men for os eldre er det uhyre kjedeligt at være her saa mange døgn og ingen ting bestille; men man faar vel ikke klage har saa godt veir og er frisk.

Havet er nu så roligt at jeg neppe mærker at jeg er på sjøen, naar jeg sidder i dette lille kammer ved siden af min seng. Det er nu snart midnat, jeg har nu siddet længe og skrevet, thi det er et underligt spetakkel udenfor vort køierum af disse fordømte skøiere, så det er ikke godt om og faa sove, men nu vil jeg lægge mig - god nat –

Torsdag 2den oktober Kl. 4 begynder det igjen at larme og trampe paa dækket og ved siden af vort soverum, saa det er liden ro at faa selvom sjøen ikke plager mig noget.

For to dager siden blev en jøde arestert som mistænkt for at have stjaalet en pengepung med penge i fra et soverum, jeg har ikke faat høre enten han tilstod eller ei. Da jeg havde spist frokost, gik jeg opp paa agterdækket, hvorunder spisesalen er. Da jeg havde været deroppe en times tid blev det næsten storm; men den har liden indflydelse paa skibet. Nu har vi tilbakelagt 378 mil siden igaar. Straks før middag blev jeg vist op paa dekket, thi der var rengjøring af køierummene og gangene omkring. Da jeg nu gik fremover for at hvile middag, var der nogen som fortalte der var to jøder som skal sendes tilbage fra Boston formedelst tyveri. Det blev også fortalt at der blev frastjaalet en svensk pige 10 dollar igår fordi hun havde glemt igjen sin reiseveske nede i soverummet medens hun sprang op en snartur. Da det begyndte at mørkne i kveld så vi to seilskibe, det ene havde omtrent samme kurs som Republik; men det var snart gjort å seile det forbi og kort tid blev det så langt tilbage at vi ikke så det. Vinden har øget på saa den var rigtig sterk i 5-6 tiden og sjøen blev adskillig oprørt og skibet begyndte at svaie adskilligt saa der blev mange daarlig. Naar man ser en oseandamper saa kan man nesten ikke tro at bølgerne har saadan magt over den som dem har. Republik er ikke stor i forhold til de største. Den er ca. 40 alen bred, jeg tror lengden på den havde strækket fra vore huse og næsten bortunder lien, den er saa høi fra vandlinjen til øverste dæk, som begge vore huse havde staaet ovenpå hinanden.

Jeg er fremdeles frisk, og jeg kan ikke formærke at vaksinationen gjør mig det mindste. Der er en dame fra Modum i Norge ombord, som har været svært sjøsyg, hun havde ikke smagt mad siden fredag førend idag, hun har ligget i en lænestol paa dekket om dagen, hun bad om at faa mad baaret til sig men blev nægtet det; men en svensk amerikaner gik til stuverten (!) og sagde at hvis dem ikke vilde tage sig af hende saa vilde han klage til konsulen naar han kom iland, og det blev bedre. Mandskabet paa skibet er alt andet end flinke mod dem som ikke kan tale med dem i deres eget språg. Der skal være 1000 reisende ombord, 700 paa tredie plads og 300 paa anden og første plads tilsammen. Jeg ønsker en god nat –.

 

Onsdag 3die Oktober.
Nu er det en amerikadamper som holder på at indhente os, det er en baad af Cunarlinjen (!) den gaar meget fortere end denne, den gik snart fra os. Da jeg kom op og havde spist frokost mødte vi to seilfartøier, en paa hver side af skibet. Da vi i dag havde satt os omkring bordene til middag kom under restreatøren (!) og vilde have mig og en fra Telemarken og to svensker til at gaa fra bordene og ned paa det nedre dæk for at spise sammen med kvinner (kan være kvæner) (!) polaker, jøder og gud ved hvad alle disse stygge mennesker ere fra. De andre gik ned, men jeg nægtet bestemt at gaa, og jeg fik beholde pladsen ved bordet. Nu var vi og spiste til aftens, nogle svensker og den fra Trondhjem, som jeg havde til sengekamerat blev tat ifra bordet i salen og blev vist ned til pakket paa nedre spisesal. Vi nordmenn har snakket om at skrive en avisartikkel og sende til de norske aviser for at afråde folk fra at reise med denne linje. Det er nogle af disse som vil klage til konsulen naar dem kommer iland.

Idag har vi atter lagt bagom os 384 mil siden igaar. Nu saaes et skib paa langt hold. Naar man betragter livet blandt pasagerne(!) saa maa man blive forundret, det synes som om dem ikke har reist fra noget kjært hjem og ikke fra nogen kjære derhjemme, det synes som om dem er i sit rette element. Det skal ikke være vanskeligt at træffe koner som ikke har sin mand med i følge med en kavaler og omvendt, dem danser synger og brøler saa det er en gru baade at høre og se. I skal høre det er eiendommeligt med en ung kone fra Kristiania, som har sine to smaa børn og sin gamle fader med, hendes mand er igjen i Kristiania. Naar hun har faaet børnene isøvn om kveldene, gaar hun op paa dækket og koketerer og danser som den værste ungdom. Saadant synes jeg er stygt af slige folk. Jeg er fremdeles frisk og jeg ønsker en god nat!

Torsdag 4de oktober oprandt med klar himmel, solskin og lidt vind. Jeg skal forklare saa godt jeg kan hvad vi fik til midag, nu da vi var ned og spiste. Kjødsuppe med grønne ærter i og havrekjæks til, dem er at se til som runde øresbrød hjemme, så fik jeg kogt kjød og poteter. (til frokost fik jeg stegt kjød med sause og brød og the.) Den siste ret til middag var plomerpuding den er god til efterret, i gaar fik jeg to appelsiner, den dagen før fik jeg svidskerpuding. Nu er det atter gaaet 402 mil siden igaar. Det har idag været lidt kløe i haanden som doktoren stak paa. Jeg er fremdeles lige frisk, spiser hvert maaltid, spaserer og sidder paa dækket for at se paa livet der, det er mit stræv nu om dagene, nu vil jeg lægge mig for at hvile midag.

Til aftens fik jeg the, hvedebrød, kogt pølse, lapskaus, syltet frugt med risengryn. Nu er det atter gaaet en dag og jeg ønsker en god nat.

Fredag 5te oktober kom med solskin og klart veir, i dag er det meget større varme i luften end det har været på hele reisen. Nu har vi atter gaaet 391 mil siden igaar, igjen er 241 mil, tænker at være fremme ved midnatstid i Boston. Nu vil jeg skrive et brev og sende eder, jeg vil levere det her ombord. Saa pent høstveir som det nu er vist længe siden har været, stile, solskin om dagen og måneskin om kvældene og næterne. Nu vil jeg lægge mig og vente paa morgendagen; thi jeg tror det bliver en travel dag. God nat.

Lørdag 6te oktober - Kl. 5 kom vi ind paa Boston havn og kastet anker derude. Der var taage inat, derfor blev vi noget forsinket, vi fik frokost ombord, saa paserte vi forbi en amerikansk doktor, saa hentet vi haandkufferter for at gaa af skibet kl. elleve for at faa jernbanebillet og konferere med de amerikanske love. Kjørte til jernbanestationen og kjørte derfra med toget kl. 4 ¾. Paa jernbanestationen satte agenten et stykke papir i hatten af forskjellig kulør saa han kunde se hvor han skulde føre dem; thi han kunde ikke tale alle sprog. Inat mange svære regnskurer.

Søndag 7de kl. 6 ½ randt solen over dette pene landskab. Vi har kjørt siden igaar, men landskabet er næsten ligt over det hele, fladt med lidt bakkeheldninger hist og her, med meget skog. Korn både i ressetter og uskaaret og rodfrugter er ude. Kl. vel 8 skiftet jeg tog. Det er skiftevis regn og solskin. Der er store lunder af æbletrær, hvorpaa der hænger fuldt av æbler paa, ved siden af banen. Der Jligger smaa pene farmerhuse spredt utover aile marker så langt man ser. Kl. 2 skiftet vi træn Cleveland. Kl. elleve e.m. kom jeg til Chicago og måtte vente til kl. 9 f.m. Jeg sat i en gyngestol på venteværelset og sov en stund. Kl. 7 mandag 8de gik jeg og fik mig jernbanebillet, kl. 9-23 minutter kjørte jeg fra stationen i Chicago og da havde jeg skiltes ved alle kamerater saa jeg havde ingen at tale til. I Chikago er det storslagent og stor trafik. Uden for Chikago saa en mand, som slog græs og der laa sammenraket hå ferdigt til at kjøres i hus, der saa jeg to gjeder, der er fladt og uhyre store vidder, somme steder skjærer dem aker med selvbinder, nogle pløier, et sted saa jeg ca. 50 svin i en have, alle kulsvart. Nu har vi kjørt længe ved en flod, siste station kaldtes Red River, den laa ved bredden. Kom til St. Paul kl. 9 aften, kjørte derifra 6-10 ti minutter.

Torsdag 9de kl. 6 ½ morgen kom jeg paa stationen i Duluth, fik en medreisende til at sætte mig paa ret vei, traf en konstabel som viste mig hvilken sporvogn jeg skulde følge, jeg viste ham adressen til Sverke; men han havde flyttet til et andet sted, vertinden der han havde spist før viste mig til Sverke Nergaard og han fulgte mig til Sverkes logi, han var syg; men han stod op da jeg kom da var kl. 8.

Da jeg havde været der en stund kom Even Fugelsø, han havde været til stationen og let efter mig istedet for Sverke som ikke var istand til at gaa did. E. Fugelsø vilde have os med sig hjem, Sverke var forbudt af doktoren at spise, han skulde drikke melk istedet for at spise. Jeg spiste middag hos dem og vi sad der flere timer, saa gik vi til Even Jonsen, han var gift med søster til John Bolmøien, der kjøpte Sverke sin melk, den er dyr her, saa gik vi hjem for at hvile os, da vi havde ligget en stund kom Frek O. Bolme som har kone fra østistuen Tørset, jeg husker ikke hendes navn, han vilde vide hvorledes det stod til med Sverke, dem har sine huse ved siden af Olsen her, saa kom Sverke Nergaard igjen, da han havde været en stund kom Anders N. Rindal og Peder Høiholt for at hilse paa mig og høre hvorledes Sverke levet, han fik Anders til at tage mod sin tiket paa dokken; thi det er lønningsdag der imorgen. Kl. 8 kom Anna hun er bleven voksen dame, hun er baade længere og fyldigere end da hun reiste, om lidt kom Ingeborg Fugelsø der stundet til å faa sine foræringer fra bestemor hjemme i gamlelandet; men min kuffert var endnu ikke kommen, dem gik; men Anna blev til kl. elleve; thi hun havde meget at spørge efter, hun var meget glad i de sager jeg havde med og Sv. kan ikke få smage det.

Onsdag 10de det første jeg gjorde var at prøve og finde den spisesalon hvor Sverke havde spist før han blev syg, jeg fandt den, verten er svensk og konen fra Kristiania. Da jeg kom tilbage stod Sv. op, da kom en kjører med min kuffert; thi Sverke Nergaard havde tinget ham til det, han tog en halv dollar for kjøringen. Da gik Sv. Til mrs. Olsen, jeg til Jonson for at hente hans melk, så gik også jeg did og han fik noget af sin melk opvarmet til sig. Marit Olsen spurgte mig om alt muligt, iallefall om Tørseth. Jeg gik og spiste middag, så gik jeg og ferdigskrev et brev til eder og lagde i posten saa gik jeg atter tilbage til Olsen hvor Sv. sad jeg fik kaffe hos Marit, da måtte Sv. hjem at legge sig; thi han var saa udmattet, da han havde ligget en stund blev han bedre.

Torsdag 11te. Jeg gikk til frokost, da jeg kom tilbage stod Sv. op og vi vilde gaa til doktoren, men da han kom op turde han ikke gaa, og jeg gik til Ingeborg Fugelsø og fik hende til at gaa og tale med doktoren, hun kom med den besked at Sv. skulde faa begynde at spise lidt. I. Fugelsø har han fået til at Stelle denne mad og jeg gaar for at hente den. Vi har et pent loft til sengeværelse, to vinduer mod solsiden for dette skal vi betale 5 dollar maaneden, for kost paa bordingshuset betaler vi 14 dollar pr. maaned.

Fredag 12te oktober - Idag er det meldt veir med klar himmel og solskin. Jeg har været lidt daarlig af vaksinationen siden jeg kom hid, der blev stor skorve paa haanden og den har været lidt von; men nu er det begyndt at blive bedre. Idag var S. Nergaard med mig og kjøpte endel klæder, et skopar, uldskjorte, underbukser af uld, en bukse til at trække udenpaa og en busserul, begge af samme stoff. Dette kosted 7 ½ dolar. Dette betalte S. Nergaard for mig indtil jeg har raad til at betale ham tilbage.

Lørdag 13de har jeg ikke udrettet andet end gaaet til Bordinghuset tre ganger og spise, saa har jeg gaaet og kjøbt melk og æg som jeg har baaret til Mrs. Fugelsø, og hun har kogt mad og jeg har baaret den til Sverke; thi han har nu faaet lov at spise lidt, siden har jeg læst roman den ganske dag. Mandag er jeg ment på at begynde paa dokken hvis jeg faar; thi nu er jeg næsten istand af vaksineringen. Igåraftes havde vi besøk af Even Aune, Lars O. Aune (yngre) (skomagerdrengen) Ole Røen eller (Biskob Røen).

Søndag 14de Oktober gik jeg og Sverke til doktoren, han fik nyt medisin. Da vi kom tilbage fik vi besøg af S. Nergaard, Ole M. (A?) Røen, Even Fugelsø og Gudmund E. Sande, han er gift og har to smaa piger som har kighoste, jeg var hos dem. Anna besøgte os ogsaa, det er en times reise herifra hun tjener, hun vil have spegekjød og laks naar hun kommer.

Mandag 15de begynte jeg paa kuldokken, og jeg arbeidet 10 ½ time, for det faar jeg 2 dolar og 15 cent. Jeg arbeider sammen med Ole J. Tørseth, hans broder Sverke var ogsaa paa dokken, det er en hel del Rindalinger som arbeider der. Fugelsøkaran er ogsaa der.

Tirsdag l6de. Inat var der brand i et logihus, P. Høiholt og A. Rindal var der, 5 dollar brandt op for Anders, der brandt ogsaa klæder for nogle af dem som boede der.

Slutt på beretningen om bortreisen

 

Så kommer en kort beskrivelse av hjemreisen slik
Afgik Duluth kl. 5 ¼ onsdag 22de juni 1910. Chicago kl. 8 morgen de 23de og gik derfra kl. 12 samme dag. Til Detroit ankom vi 8 ½ og fortsatte kl. 11 aften. Bufalo tog vi ind kl. 4 ½ morgen 24de. vi gik ganske straks og kom til Verdensstaden New York kl. 4 eftermiddag, gik over sundet i en baad, kom til hotellet hvor vi skulde stoppe (vi byttet træn engang og det var i Cikago) natten over kl. 5 hvor vi spiste til kvelds.

25de kl. 10 ½ gik vi til dampskibskaien, hvor jeg måtte vente til kl. 3 førend jeg fik mine kufferter skikket, gik derfra ombord, hvor jeg straks fik eftermidagsmad som bestod af kjødkraftsuppe, kjød, poteter, brød og kaffe. Kl. 7 fik vi kveldsmad hvilket bestod af kjød og potetstykker sammen med saus, smør og brød, spegepølse og the. Dette er alle klokkesletter efter Duluth tid, hvilket var en time for sent da jeg kom til N.Y. (Fra York havn gik baaden kl. 8 ¼.

Søndag 26de kl. 7. fik vi frokost som bestod af en talerken havregrynsgrød med melk, stegt flæsk og æg, lidt speget sild om man vilde have, smørbrød og kaffe, dertil gik en mand rundt bordene og gav dem som vilde have en god akuavitdram til maden. Kl. 12 midag oksekød, poteter og saftsuppe med svisker i og en appelsin. Kl. 3 en kop kaffe.

Mandag 27. Hvad maden angaar den ene dag som den andre.

Tirsdag 28. Idag er havet lidt uroligt og manger så syge men jeg er som sædvanlig, spiser hvert maaltid der bestaar af om trent samme slag som de forige dage. Vi er siden kl. 12 igaar til kl. 12 idag kommet 368 mil nærmere Norge.

NB Her vil jeg bemærke fra 25. til midag 27de har gaaet 563 mile.

Onsdag 29de. Idag har vi blankt fint solskin og søen er roligere. Fra igaar til i dag midag har vi tilbagelagt 378 mile. Vi har idag mødt to dampskibe.

Torsdag 30te
Idag er det ikke saa blankt veir, lidt overskyet med en regndraabe iblandt. Frokost med morgendram som sædvanlig, til midag risengrynsgrød med saltfisk samt et stykke pay som er ligedan hver midag. Kl. 1 da vi stod paa dækket fik vi se store floker av fisk som gik ved siden af skibet, de største af dem var som den største laks, samtidig saa vi to skibe paa lang afstand. Fra igaar til idag har vi atter lagt bagom os 388 mil.

Juli l.
Idag kl. 3 begyndte dampfløiten at tude. Det var blevet taage. Da jeg stod op var det klarnet saapas at man kunde se solen, - men da det led mod midag kom taagen igjen og piben begyndte at tude, nu er det lysnet op igjen Hvad maden angaar så har jeg ikke noget at bemerke idag. 371 mil har vi nu paa bagen igjen. Kl. er nu 10 go nat!

Lørdag 2den juli oprandt med solskin og tegnet sig til en fin dag med nordlig vind og lidt koldere luft. Nu drakk vi eftermidagskaffe med hvedebrød til, nu før vi gik ned saaes et skib i nordlig retning. Nu har vi spist til kvelds og har været otte dage ombord. Siden igaar har vi atter gaaet 369 mil nærmere Norge. I kveld er det overskyet og kold vind.

(På baaden samlet kr. 117,85 til 4 børn som ikke fik følge sin moder iland i N.Y. og blev sendt tilbage igjen.)

Fotoreferanse 365/1: Postkort - side 1 - Meny

Fotoreferanse 365/2: Postkort - side 2

 

Mandag 4de.
Fremdeles overskyet veir. Kl. 12 midag paserte vi mellem Skotland og Orknøierne og gaar derpaa ind i Nordsøen. Fra igaar til idag paseret 358 mil.

Tirsdag 5de juli.
Da jeg kom op paa dækket kl. 8 skimtet jeg Norges kyst i det fjerne. Nu er min klokke som gaar efter Duluth tid akkurat 7 timer for sen. Kom til Ch.sand kl. 2 ¼, gik derfra 3 ¾. Dette døgn har baaden gaaet 342 mil + 21 til Ch.sand.

Onsdag 6te
Kl. 2 inat lagde vi ind til Kaien i Kristiania. Om en tid stod jeg op for at gaa op i byen, vi var til agenten og ordnet vore biletter, siden gikk vi til jernbanestationen, da dem havde kjørt vore varer did uden noget godtgjørelse og merket vort gods til Trondhjem. Kl. 3-20 minutter gaar toget fra stationen her. Vi gik opover Karl Johans gade til slottet, gik rundt omkring det og saa til Stortingsbygningen. Kl. 5 passeredes Eidsvold. Kom til Hamar kl. 6 ½, skifted træn og gik derfra kl. 7 ¼, kom til Elverum kl. 8, til Rena kl. 9, Kopang 10 ¾. Kom til Røros kl. 3 ½. På Støren kl. 6 ½. Til Trondhjem kl. 8 morgen torsdag 7de juli, gik derifra til Ørkedalen 6 ½. Jeg har mit ur efter Duluth tid og det er akurat syv timer for sent.

Dagboken slut

Som det fremgår af dagboken fik jeg arbeide på Bostondokken i Duluth med lossing av kull. Vi arbeidet i 10 timer pr. dag med en middagspause på en tim. Begynte kl. 7 og sluttet kl. 6. Det var et temmelig tungt arbeide. Daglønnen var 25 dollar. Oppsynsmannen stod bestandig over os og påså at ingen skulket unna. Jeg var i dokkene ca. 2 år. Om vinteren var det ikke noe sammenhengende arbeide, men Sverke og jeg var så heldige aå få bygningsarbeide hos en kontraktor. Dette arbeide var ca. 1 år. Var også i skogen en tid. Men før jeg drog hjem arbeidet jeg en kort stund på dokkene igjen.

På disse årene la jeg meg til gode endel penger selv om betalingen ikke var så stor, og jeg samtidig måtte underholde min familie i Norge. Det blev derfor en del lettere for oss å eksistere på Sandholten.

I 1911 døde min far. Det blev da holdt skiftesamling hvor jeg fremholdt at jeg ønsket å overta garden Bortistua efter min far. Kjøpesummen blev ikke stor, men stor nok efter den tid. Husene var i dårlig forfatning, især fjøset. Det blev nokså mange vanskeligheter med å oppdrive nok penger til å innløse gården; men ved hjelp av gode menn i grenda fikk jeg både fastlån og kausjonister slik at jeg fikk overta gården i 1912.

Det ble holdt auksjon over indbo, løsøre og buskap og alle ting. Endel kjøpte jeg tilbake, men buskap hadde jeg med fra Holten. Den var riktignok ikke mere enn på 4 kyr og endel sauer. Det blev derfor en ganske tung start. 1 hest kjøpte jeg på auksjonen.

I 1919 bygde jeg ny løe og i 1923 nytt fjøs. Det vil si at gammelmuren i fjøset ble spart og ny låve bygget ovenpå. I 1930 flyttet jeg fjøset på sæteren. Et par år før hadde jeg satt opp ny stue på sæteren. Mens jeg hadde gården dyrket jeg 20 mål nyland og øket samtidig buskapen slik at jeg hadde 10 kyr, endel ungdyr og 2 hester da jeg overdro garden til min sønn i 1937.

Nå er jeg 90 ½ år gammel. Jeg har flere ganger vært døden nær, især den tiden jeg drev som fløtekar, men han som råder over alt har latt meg leve inn til jeg har fått øynene opp for de åndelige verdier som gjør livet verd å leve selv i en så høy alder som min.

*

(Siste avsnitt er del av intervju med Mikkel, nedskrevet av Anders L. Moen. Mikkel hadde 6 barn før utreisen, og fikk 2 etterpå. Han døde i 1959, etter 20 år som enkemann - 96 år.)

 

JOHN P. SNEKKEVIK

To anekdoter:
John forteller at da onkelen hans, Martin E. Snekkvik og Ole Sivertson Snekkvik (Bekkja) dro over i 1906, kom de fra hverandre under legekontrollen i Liverpool. Ola hadde problemer med øynene, og ble holdt tilbake. Han måtte dra med en annen båt, senere.

Martin bosatte seg som skredder i Seattle, og omtrent 20 år etter utreisen, kom det en dag en kar inn i skredderverkstedet. ”Kjenne du me' Martin?” sa mannen. Etter å ha stusset litt, sa Martin: ”Å, e de' du Ola?”

Martin fortalte dette da han var hjemme på besøk i 1946.

*

John forteller også at Edevart Hauå Bæverfjord ville til Amerika da han var konfirmert. Mora Eli ble med. I Liverpool ble også hun stoppet av legekontrollen, grunnet øynene. Eli returnerte til Bæverdalen, og Edevart fortsatte til Michigan, trolig - sier John.

Edevart hadde ikke språkkunnskaper, og kom seg ikke av på rett stasjon, men gikk først av på neste. Der satte han seg rett ned på kofferten sin, og visste ikke hvordan han skulle gripe saken an. Det var lett å kjenne ferske norske emigranter på de hjemmesydde vadmelsklærne, sier John, og det kom en mann bort til Edevart og sa: ”Kar e du fra du?” – ”E e tu Bøverdala e,” sa Edevart. ”De' stemme' godt de' - e e tu Surn'dala e!” sa mannen.

Edevart kom aldri tilbake til hjemlandet.

 

Forrige kapittel - Neste kapittel


Dersom du ønsker å skrive fortsettelsen på historien for de enkeltpersonene eller familiene som er nevnt i teksten over - eller om du har tilleggsinformasjon - hvorfor ikke registrere deg som bruker og skrive dine egne minneprofiler / artikler. Dersom du ønsker at vi legger inn en lenke fra et sted i teksten over til dine profiler / artikler kan du kontakte oss her.

A few copies of the book are still available for sale - see link to www.bokloftet.no under 'external links' below for further details.

* Copyright Dordi Glærum Skuggevik 1986 - ISBN 02-991394-0-6. Please note: The original text and photo captions in Norwegian – and any digitisation and translation thereof - contain information from public, private and personal sources and may contain unintended errors, inaccuracies or omissions. The author - and as applicable: the digitiser and translator - accepts no liability for any such errors, inaccuracies or omissions. To continue, the reader must accept all limitations of liability and the text ‘as is’ - or should refrain from further reading.

The above content is from the book "Utvandringshistorie fra Nordmøre - Stangvik og Surnadal Prestegjeld" (History of emigration from Nordmøre – Stangvik and Surnadal Parish (Norway)) - published in 1986 by Dordi Glærum Skuggevik - and is used by the author's kind permission. All photos are used by the owners' kind permission.

Relevante lenker

Vær oppmerksom på! Sagahuus.com er ikke ansvarlig for innholdet på eksterne nettsider

Del denne siden